Trine Mach forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke

SFU Københavns folketingskandidat Trine Mach er i weekenden blevet valgt som formand for Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Læs hele artiklen nedenfor.

Af: Martine Zeuthen

Regeringskritik, medlemsdemokrati og intern-ligestilling var centrale emner i debatterne under weekendens årlige generalforsamling i MS.

I 2006 meldte SFU sig kollektivt ind i ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og deltog derfor med delegerede under årets generalforsamling. Debatterne var præget af optimisme, fordi MS er på vej ud af en krisepræget årrække, forårsaget af den siddende regerings krav om selvfinansiering.

I år var året, hvor en intern ligestillingsstrategi skulle implementeres og blev det med flere nyvalgte kvinder i til bestyrelsen. En af dem var Trine March, som af bestyrelsen blev udpeget til at være ny forkvinde i MS.

“Jeg vil kæmpe for at MS kommer tilbage på banen med større medietilstedeværelse, at de laver kampagner der tør og får udvidet medlemsbasen. De tre ting skal til for at fortsætte den positive udvikling MS har været igennem det forgangne år og ikke mindst sikre MS indflydelse på dansk udviklingspolitik,” udtaler Trine Pertou Mach kort efter sit valg på weekendens generalforsamling.

Regeringskritik var ligeledes en central del af diskussionerne, hvor et konkret krav fra MS er, at ulandsbistanden skal tilbage på 1% og vel at mærke en “ren” procent. Altså en bistand, hvor der ikke går midler til terrorbekæmpelse, gældsfrigivelse eller flygtninge arbejde i Danmark. Penge dertil må findes andet steds.

SFU’s delegerede vil opfordre MS til at holde fast i deres krav og kritik af regeringen også under et kommende valg.

Læg en kommentar